|
 |
Alt har sin pris
Bog A5. ISBN: 978-87-91748-09-7
94 sider, pris 168,00 kr.
Ingrid Pedersen kom til
verden i 1939 i den lille polske by, Michalowo. Hendes
far tilhørte en østprøjsisk evangelisk slægt, som havde
boet i Polen i flere generationer. Hendes mor tilhørte
en polsk/katolsk familie.
Kort efter Ingrids fødsel
invaderede tyskerne Polen, og hendes far blev - meget
mod sin vilje - tvunget i tysk krigstjeneste på
øst-fronten. Her blev han skudt, da tyskerne måtte
trække sig tilbage på grund af russer- nes fremmarch. |
Ingrid, hendes mor og storesøster blev anbragt i en opsamlingslejr
og senere deporteret til Østtyskland, hvor de blev betragtet som
flygtninge og levede under kummerlige forhold.
I
1960'erne lykkedes det Ingrid og hendes mor at flygte til
Vestberlin, mens søsteren valgte at blive i DDR.
Via
en Afstikker til Frankrig og Spanien endte Ingrid i Danmark, hvor
hun blev gift. Gennem årene har Ingrid savnet viden om sin polske
familie, og hun begyndte på en intensiv jagt efter oplysninger.
Men
hun begyndte på bar bund, da familien flere gange under flugten
mistede alle deres ejendele. Ingrid vidste, at hendes far var død
under krigen, men hun vidste ikke, hvor han var begravet. Den prik
faldt først på plads for får siden.
Bogen koster 168,00 kr. plus forsendelsesomkostninger og kan bestilles
direkte gennem forlaget mine erindringer ved at sende en mail
til
jl@mine-erindringer.dk eller pr. telefon på 7023 4719
Tilbage til forside
|
|