
|
Ernst C. K. Gelardi
Blot et
liv
E-Bog (PDF): A5, 156 sider.
ISBN: 978-87-91748-16-5
Pris: 75,00 kr.
Køb bog
|
Ernst C.
K. Gelardi voksede op på børnehjemmet "Bakkehuset
Lunderskov" i Sønderjylland.
Som
voksen slog han sig ned i Frederikssund, hvor han var
vægter i mange år, før han blev ansat som kirketjener
ved Islebjerg Kirke, hvorfra han gik på pension efter 27
års tro tjeneste.
Ernst Gelardi fik
aldrig et godt forhold til sine forældre, som han følte svigtede
ham, da de overlod ham til et børnehjem. Som voksen fik han
kontakt til sin mor, som flyttede ind hos Ernst og hans to
drenge, som han var blevet alene med efter en skilsmisse, men
hun blev aldrig den farmor, som børnene savnede, og Ernst følte
aldrig, at hun var hans mor.
Ernst
dannede senere "Budstikkens Venner" - et
socialt mødested i Frederikssund, som stadig
eksisterer, hvor han trofast måned efter måned
arrangerer foredrag og rejser, godt støttet af sine
sønner og Lis, som gav ham sin kærlighed i hans livs
efterår.
I forordet
skriver præst ved Islebjerg Kirke Inger-Lise Pedersen:
Det siges, at
erindringer kun har interesse, hvis de er hensynsløst ærlige.
Hensynsløst ærlige er disse erindringer af min tidligere kollega
ved Islebjerg Kirke, Ernst Gelardi, og derfor har de interesse
for enhver, som vil vide noget om, hvordan vi mennesker formes
og dannes af vore omgivelser og sociale status, men først og
sidst formes af de mennesker, som vi kommer i berøring med
gennem opvæksten.
To ting vil jeg
gerne fremhæve ved disse erindringer. To ting, som ikke siges
direkte på grund af forfatterens ydmyge væsen. Men læs også
"mellem linjerne" og I vil ane en dybt forankret kristen tro,
som har affødt en aldrig svigtende omsorg for de små og svage i
samfundet, og jeg ved, at der "mellem linjerne" i disse
erindringer også gemmer sig ufatteligt mange sande venskaber.
Jeg er så heldig,
at jeg i snart mange år har fået lov til at regne forfatteren
blandt mine sande venner. Det er årsagen til, at jeg har haft
stor fornøjelse af at læse disse erindringer. Udover den
umiddelbare fornøjelse, har læsningen også bevirket stor respekt
og forståelse. Jeg ønsker oprigtigt samme virkning hos enhver
læser: Fornøjelse, respekt og forståelse.