|
 |
Brabrand 8220
En ung kvindes
fortælling
Bog A5. ISBN: 978-87-91748-13-5.
366 sider. Pris 368,00 kr. Udkommer i september 2008.
Isra, hovedpersonen i denne roman, er
fiktiv, men hun kunne være én af de unge 2.
generationsindvandrere, der bor i Gellerupparken i
Brabrand.
I romanen fortæller Isra - gennem sine
tanker, om livet i et område, som af omverdenen er kendt
som en ghetto. |
Familien stammer fra et fattigt område i Tyrkiet, og for at skabe en
bedre fremtid, ikke mindst for deres handicappede søn, som det
tyrkiske sundhedssystem ikke magtede, rejste faderen til Danmark for
at arbejde.
For
at være sikker på at få opholdstilladelse, begik faderen bigami og
giftede sig med en dansk kvinde, som han senere blev skilt fra, da
han havde samlet tilstrækkelig kapital til at få sin tyrkiske
familie til Danmark.
Det
kom som et chok for Isra, da hun mange år efter fandt ud af, at hun
havde to danske halvsøskende, som hendes far aldrig havde talt om.
Isras familie gør, som mange andre familier i området, alt for at
blive en del af det danske samfund.
Æresbegrebet betyder meget for forældrene, og de er klar over, at
skal børnene have en sikker fremtid, gælder det om at få en
uddannelse.
Som
årene går, kommer familien i konflikt med de gamle tyrkiske
traditioner. De føler sig ikke hjemme, når de er på ferie i Tyrkiet,
og i Danmark har de svært ved at blive ac-cepteret af det danske
samfund.
Romanen giver et troværdigt indtryk af livet i Gellerupparken, og
gennem Isra får læseren et omfattende indblik i de mange konflikter,
der er i et område, hvor der bor omkring 100 forskellige
nationaliteter og det omgivende danske samfund.
Forfatteren, Anett Sällsäter Christiansen, har boet og været meget
aktiv i området i mere end 13 år, og det er hendes mange erfaringer
i det multietniske område, der danner grundlag for romanen.
Bogen koster 378,00 kr. plus forsendelsesomkostninger og kan bestilles
direkte gennem forlaget mine erindringer ved at sende en mail
til
jl@mine-erindringer.dk
Tilbage til forside
|
|